Skip to content

MØD BJØRN fra Køkkenområdet i Hjørring

Bjørn er områdeleder for Køkkenområdet og deltager i Greenfleets projektet. Køkkenområdet er Hjørring Kommunes store produktionskøkken, som laver og leverer daglige måltider til mere end 1500 af kommunens borgere, der har brug for hjælp til ernæringen.

FRA ICE TIL EV til levering af måltider
Køkkenområdet leverer måltiderne både varme og kolde. Det stiller særlige krav til bilerne, som kan udfordre en grøn omstilling af transporten.

BJØRN FORTÆLLER:
“Der var både hos mig selv og i egen organisation en usikkerhed om, hvorvidt elbiler kunne håndtere de særlige behov, der gør sig gældende ved madudbringning og vores kørselsbehov. Vores leveringer er fordelt på middag og aften, det gør at vi udnytter bilparken effektivt, men også at der er behov for opladning mellem turene.

De erfaringer og den videns indsamling, vi allerede har gjort os i Greenfleets projektet tidlige fase, har givet os mod på at tage de første skridt i en grønnere omstilling af vores køretøjer. Køkkenområdet har nu 2 elbiler, og vi vil nu strategisk arbejde med udskiftning fra traditionelle biler (ICE) til elbiler (EV), efterhånden som dieselbilerne i flåden er udtjente og skal udskiftes. Det betyder, at et stadig stigende antal af de ca. 430.000 km., som Køkkenområdet kører årligt, fremover bliver på el.”

BEGEJSTRING FOR ELBILER
“Vores medarbejdere har taget rigtig godt imod at køre elbil, også selvom langt de fleste ingen erfaring havde med elbil, ladning, automatgear og alt det, der er en smule anderledes i en EV. Jeg håber, at de positive erfaringer på arbejdspladsen være med til at påvirke valget i retning af elbil, når de private biler en dag skal udskiftes.

Jeg kan kun anbefale andre at gå i gang med omstillingen af deres bilflåder; start i det små og test af om ikke jeres behov kan dækkes af en EV.”

Følg GreenFleets på LinkedIn