Skip to content

Klimakærlig kørsel i Skive

I Skive Kommune kører Michael Hubert fra Park & Vej rundt i en fiks lille elbil tre dage om ugen. Bilen bruger han til at samle skrald og køre steder hen, hvor der skal brændes ukrudt. Elbilen er ny, og den er en del af kommunens såkaldte flåde, dvs. de godt 300 køretøjer, som medarbejdere bruger, når de løser kommunens mange velfærdsopgaver.

Nogle af køretøjerne kører på el, men de fleste bruger benzin, diesel eller gas som brændstof, og de er blandt de største syndere i kommunens klimaregnskab. Det skal der nu laves om på, derfor skal kommunens køretøjer udskiftes, så de bliver fossilfrie og dermed reducerer CO2-belastningen. Det gælder også lastbiler, traktorer og lignende.

Skive Kommune er partner i GreenFleets, hvor udskiftning af køretøjsflåden er en del af deres indsats i projektet.