Et nyt faktaark fra IVL Svenska Miljöinstitutet spørger, hvordan kommunerne kan kombinere et godt kriseberedskab og samtidig arbejde videre med omstillingen til fossilfri transport. Det var også temaet for et webinar arrangeret af IVL Svenska Miljöinstitutet i samarbejde med Fyrbodals kommunalförbund.”
“Det er et aktuelt emne, som kommunerne er nødt til at grave dybere ned i. Her er der brug for vejledning og dokumenter, som kan hjælpe kommunerne med at komme i gang, eller som kan hjælpe dem, der allerede er i gang, med at tage det næste skridt,” siger Helena Lundström, IVL.
På webinaret, hvor mere end hundrede mennesker fra forskellige kommuner i Västra Götaland deltog, gennemgik hun, hvad kommunerne skal tænke på for at fortsætte omstillingen, men samtidig også forberede deres kommune på en mulig krise.
“Der er en stærk kobling til sikkerhedspolitikken her. Samtidig har kommunerne et stort ansvar og skal foretage deres egne vurderinger for at opfylde deres transportbehov.”
Overordnet billede af den aktuelle situation
Som et vigtigt første skridt skal kommunerne skabe et overordnet billede af deres nuværende brændstofbehov. De skal også identificere kompetencer og roller.
“Hvem arbejder med kriseberedskab i dag? Hvem har indflydelse på bilparken og valg af brændstof? Samtidig er det vigtigt, at der er et mødested for alle disse mennesker, hvor de kan synkronisere og trække i samme retning.”
Derudover skal kommunerne identificere risici og foretage en sårbarhedsanalyse. Hvad er brændstofbehovet, hvad er de væsentlige aktiviteter, og hvordan ser det normale forbrug ud?
“Det handler om at planlægge en overgang og afbalancere den med kriseberedskab. At forbinde de forskellige kompetencer og revidere planerne regelmæssigt i takt med, at elektrificeringen øges,” siger Helena Lundström.
Samarbejde er vigtigt
Samarbejde er en vigtig del af arbejdet, ikke mindst mellem nabokommuner for måske at dele ressourcer, udveksle erfaringer og få et overblik over køretøjer, og hvordan de bruges.
“Det er vigtigt ikke at lægge alle sine æg i én kurv, men at se på, hvilke drivlinjer man har for at minimere risikoen.”
Anders Backfelt, chef for sikkerhed og beredskab i Karlstad, viste, hvordan deres arbejde så ud med hensyn til beredskab og omstilling.
“Vi kortlagde vores energibehov til transport og fastsatte et acceptabelt minimumsniveau. Derefter handlede det om at planlægge brændstofforsyningen, implementere foranstaltninger, styre, udvikle og øve sig.”
I Karlstads tilfælde blev det besluttet, at HVO-brændstof var det bedst egnede til opbevaring.
Arbejdet omfattede, at kommunen lejede x antal forskellige tankstationer/tanke, som altid skulle indeholde et vist minimumsniveau af HVO i tilfælde af en krise.
“Kravet var, at tankene aldrig måtte komme under et vist niveau.”